Omprioriteringsbidrag fører til fyringer i Uddannelses- og Forskningsministeriet
TILPASNING: Sidste uge blev 43 ansatte afskediget, mens 19 ubesatte stillinger blev nedlagt i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Over de næste par år vil flere årsværk blive skåret væk, fortæller departementschef Agnete Gersing.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørI nogle kontorer handler det primært om at bruge færre ressourcer på nogle opgaver. I andre kontorer handler det især om at løse vores opgaver mere effektivt, og på nogle områder kommer vi til at skrue ned for serviceniveauet.
Agnete Gersing
Departementschef, Uddannelses- og Forskningsministeriet
Over de næste par år skal vi reducere med yderligere knapt 13 årsværk i vores to styrelser. Det forventer vi at håndtere glidende, når der opstår vakancer.
Agnete Gersing
Departementschef, Uddannelses- og Forskningsministeriet
Færre ansatte vil fremover have deres gang i Uddannelses- og Forskningsministeriet.
I starten af september blev 43 årsværk således varslet afskediget, mens 19 ubesatte stillinger er nedlagt på tværs af styrelser og departement.
Ministeriet oplyser, at der ikke har været tale om en såkaldt grønthøster. Ministeriet har derimod gennemgået alle opgaver i alle kontorer.
Se fordeling af fyringer og nedlagte stillinger
Departementet:
16 stillinger, heraf 6 ubesatte stillinger og 10 varslede afskedigelser
Styrelsen for Forskning og Uddannelse:
25 stillinger, heraf 11 ubesatte stillinger og 14 varslede afskedigelser
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte:
21 stillinger, heraf 2 ubesatte stillinger og 19 varslede afskedigelser
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet